Det skal være sjovt at gå på arbejde – og skabe de bedste resultater
Da jeg i 2002 grundlagde Acosti, var det med en ambition om at hjælpe virksomheder til at forene en høj medarbejdertrivsel med gode forretningsmæssige resultater.
Mit motto er: det skal være sjovt at gå på arbejde – men ikke så sjovt at vi glemmer resultaterne. Vi skal skabe gode resultater – men ikke så gode at vi glemmer at have det sjovt.
Læs mere om min faglige baggrund
Acosti hjælper din virksomhed med at skabe sunde arbejdsvaner
Jeg kan hjælpe din virksomhed med at ændre jeres vaner, så I undgår stress, bliver bedre ledere og arbejder mere effektivt sammen.
Alt det vokser af et godt arbejdsmiljø, hvor alle jeres ansatte har mulighed for at udvikle sig personligt og samtidig skaber gode resultater, fordi de kan fokusere på at gøre det, de er bedst til. Det kræver et miljø, hvor I tager konflikter i opløbet, fanger stress, inden det er for sent, og er gode til at arbejde sammen.
Derfor hjælper jeg ledere, medarbejdere og eksperter i private og offentlige virksomheder landet over med at skabe disse lærings- og udviklingsmuligheder.
Acosti hjælper din virksomheds ledere og medarbejdere med at skabe de bedste resultater
Jeg holder workshops i lederudvikling, hvor vi blandt andet fokuserer på ledelse på et fælles grundlag, og på, hvordan man som leder kan få det bedste ud af sine medarbejdere.
Et effektivt samarbejde er afgørende for at kunne skabe gode resultater. Mine workshops i teamsamarbejde kan hjælpe din virksomhed med at komme til at stå stærkere ved at blive bedre til at arbejde sammen.
Min coaching målretter sig mod både ledere og medarbejdere. Det kan være hjælp til at løse konflikter – og til at undgå, at de opstår, og det kan være hjælp til at komme videre efter en fyring, ved stress, eller ved overvejelser om at søge et nyt job.
Hos Acosti får du altid et skræddersyet forløb
Det vigtigste for mig er, at du som kunde får det bedste forløb. Derfor skræddersyr jeg altid et forløb, der passer lige præcist til dig eller din virksomhed. Jeg arbejder også på engelsk og skandinavisk. Se hvad Acostis kunder siger om vores samarbejde
Jeg glæder mig til et godt samarbejde med dig og dit firma.