Sygemeldt på grund af stress

Jeg har i mange år arbejdet med coaching og rådgivning af ledere og medarbejdere, som er kommet til mig, fordi de er blevet sygemeldt på grund af stress. Min opgave har været at hjælpe alle disse mennesker tilbage på jobbet igen. De tips som jeg har samlet her, har jeg skrevet ud fra de tanker, overvejelser og bekymringer, som jeg har erfaret går igen og igen hos de stressramte mennesker, som jeg har arbejdet sammen med.

Fælles for alle de mange sygemeldte stressramte mennesker, som jeg har mødt igennem årene er:

  • At de normalt er velfungerende mennesker.
  • At de normalt er ansvarsfulde, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og engagerede mennesker.
  • At hovedparten ikke selv har ønsket at blive sygemeldt, men er blevet rådet til det af deres læge, arbejdsgiver eller professionelle stressbehandler, på grund af voldsomme stress-symptomer.

1. Hvad gør jeg med min dårlige samvittighed?

Når du normalt er et ansvarsfuldt, samvittighedsfuldt, pligtopfyldende og engageret menneske, kan det være rigtig svært at acceptere, at du i en periode ikke er i stand til at passe dit arbejde. En naturlig reaktion på det er, at du bliver plaget af dårlig samvittighed – over ikke at kunne leve op til dine egne og andres forventninger.

Den dårlige samvittighed kommer ofte til udtryk i form af de tanker, overvejelser og bekymringer, som du gør dig i situationen:

  • ”Kommer min kolleger nu til at knokle ekstra, for også at nå mit arbejde, mens jeg ”bare” går herhjemme og laver ingenting?”
  • ”Hvad nu hvis mine kolleger også får stress, ”bare fordi” jeg ikke passer mit arbejde?”
  • ”Kan jeg tillade mig at lave noget sjovt eller rart, når jeg er sygemeldt?”
  • Hvad gør jeg, hvis jeg møder nogen fra mit arbejde, hvis jeg går ud?”

Når du bliver ramt af den dårlige samvittighed, kan det være en god hjælp for dig, at minde dig selv om følgende:

  1. du går ikke ”bare” derhjemme og laver ingenting. Du går derhjemme fordi du lider af et eller flere af de fysiske eller psykiske symptomer, som stressen forårsager; angst, depression, søvnløshed, hukommelsessvigt, konstant hovepine eller smerter andre steder i kroppen. Det er din opgave, når du går derhjemme, er at blive symptomfri og rask.
  2. det er din arbejdsgivers/leders ansvar at lede, fordele og prioritere arbejdet, med de ressourcer, der er til rådighed i en given situation.
  3. det er dine kollegers ansvar at sige til og fra, i forhold til hvad de kan klare eller ikke klare af eventuelle ekstra opgaver i forbindelse med dit fravær.

Symptomerne på stress er ikke altid så tydelige for andre mennesker, som de er for dig. Har du f.eks. brækket benet, er det tydeligt for enhver. Du vil du gå med benet i gips og humpe rundt på krykker. Det vil også være klart for enhver, at der er en række ting, som du ikke kan gøre med et brækket ben, ligesom det også vil være klart for dig selv, at der er noget, som du må bede om hjælp til. Der er næppe nogen, der vil fortænke dig i at gøre noget sjovt eller rart for dig selv, mens du venter på, at dit ben vokser sammen og du igen kan gå normalt – og komme tilbage på arbejdet.

Selv om det måske lyder lidt tosset, så prøv at forestil dig, at du har brækket din hjerne, fordi den ikke kunne tåle en belastende arbejdssituation. Du går nu rundt med en stor bandage om hovedet. Der er en række ting, som du ikke kan lige nu, og der er en række ting, som du må have hjælp til at klare. En brækket hjerne heler bedst, når du fokuserer på dig selv og laver de ting, som er rare og giver dig glæde. På den måde genvinder du din energi og kan fungere normalt igen – og kan komme tilbage på arbejdet.

Hvis vi bliver i eksemplet med det brækkede ben, så er det et faktum, at et brækket ben skal holdes i ro, for at kunne vokse sammen igen. Det er også et faktum at musklerne svinder ind, efter lang tid i gips. Det er derfor nødvendigt med genoptræning, når bruddet er vokset sammen igen og gipsen er fjernet. Tilsvarende skal en overbelastet hjerne holdes i ro, og det kræver genoptræning for at opnå fuld funktionsdygtighed igen. Hvis du i din genoptræningsperiode f.eks. går en tur i supermarkedet, Tivoli, biografen eller i fitness-centret, og dér møder en af dine kolleger, så kan du med god samvittighed og den største naturlighed fortælle din kolleger, at det er et led i din genoptræningsplan at gøre det, som du er i gang med. Og I kan eventuelt tale om, hvordan det går med genoptræningen, som I givetvis også ville have gjort, hvis det var et brækket ben, som det handlede om.

2. Hvad gør jeg med mit selvværd og min selvtillid?

Når du normalt er et velfungerende menneske, der sætter en ære i at passe dit arbejde og udvikle dig i jobbet, så kan det være meget ubehageligt pludselig at se dig selv i en situation, hvor du er sygemeldt og har svært ved at fungere, som du plejer. Det er derfor meget naturligt, at situationen sætter gang i en række tanker og spørgsmål, som handler om selvværdet og selvtilliden – og som påvirker dit billede af dig selv. De kan lyde sådan her:

  • ”Det ligner ikke mig, bare sådan at give op – det er pinligt”.
  • ”Jeg plejer at have styr på det hele, nu har jeg ikke styr på noget som helst. Duer jeg overhovedet til dette job?”
  • ”Kommer jeg nogensinde videre i min karriere, når jeg har været sygemeldt på grund af stress?”
  • ”Er det bare mig, der er alt for dårlig til at sige fra?”

Først og fremmest er en sygemelding på grund af stress ikke nødvendigvis et udtryk for at du har givet op. Du kan betragte sygemeldingen som et udtryk for, at du har sat din arbejdssituation på ”stand-by” i en periode, mens du overvejer, hvordan du fremover skal tackle de vilkår, som har overbelastet dig i dit arbejde. Hvis du spoler tiden tilbage, og ser på de ting du hidtil har gjort, for at tackle dine arbejdsvilkår, så vil du givetvis opdage, at det er en pæn stor del. Måske har du udvidet din arbejdstid ved at møde tidligere, gå senere, arbejde om aftenerne eller i weekends eller udskudt din ferie, for at nå at løse alle dine arbejdsopgaver? Måske har du arrangeret dig med hjemmearbejdsdage, for at kunne få ro til at koncentrere dig om dine arbejdsopgaver? Måske har du gentagne gange foreslået effektivisering af arbejdsopgaver, så du/I kunne nå noget mere? Måske har du gentagne gange bedt om at få flere ressourcer til at løse opgaverne? Hvis du gennemgår de tiltag, som du hidtil har gjort, for at få tingene til at fungere for dig, så får du givetvis et billede af, at du ikke ”bare” er en, der giver op, men at du faktisk er en fighter, der har gjort hvad der stod i din magt, for at ændre på nogle urimelige arbejdsvilkår.

Det er individuelt hvor meget vi hver især kan overskue og have styr på, men der er ikke nogen tvivl om, at ét af symptomerne på stress er, at du netop mister overblikket. Samtidig kan én af årsagerne til stress være, at der sker så mange forandringer i dit arbejde, at det ganske enkelt er umuligt at have styr på dem alle. Hvis du igen spoler tiden tilbage, vil du givetvis opdage, hvor mange forandringer der er sket i dit arbejde over en given periode. Måske har du løbende fået flere og flere arbejdsopgaver, uden at få flere ressourcer? Måske har du fået flere og flere nye arbejdsopgaver, som du ikke er uddannet til? Måske har du fået et større ansvarsområde, uden at have de nødvendige beføjelser? Måske er der sket mange organisatoriske omstruktureringer i virksomheden? Måske har du fået ny leder flere gange indenfor en kort periode? Måske er de forandringer, som du har oplevet på din arbejdsplads så mange og så omfattende, at det ganske enkelt er umuligt for nogle mennesker, at have styr på dem alle. Du kan derfor med fordel justere dine forventninger til sig selv, så de er mere realistiske og afspejler den reelle situation på din arbejdsplads.

Hvorvidt din sygemelding får indflydelse på din fremtidige karriere kan være svært at sige noget om, da det fuldstændigt afhænger af den virksomhedskultur, der hersker på din arbejdsplads. Min generelle erfaring er, at det ikke får nogen betydning, hvis din virksomhed hører til dem, der har en formuleret stress-politik, har fokus på sundhed og trivsel, har sundhedsforsikringer eller betaler for stressbehandling, har fokus på work-life-balance, har ledere der fungerer som gode eksempler og som har en åben og fordomsfri dialog om stress og en viden om at stress kan ramme os alle. Den slags virksomheder er der heldigvis flere og flere af. Hører din virksomhed ikke til dem, skal du måske bruge din sygemeldingsperiode på at overveje, om det er det rigtige sted for dig at være ansat. Vi vil dog ikke råde dig til at træffe den endelige beslutning om et eventuelt skifte, før du er raskmeldt. Det allervigtigste for dig er dog at huske dig selv på, at du stadig har den samme viden, de samme kompetencer og den samme erhvervserfaring, som før du blev sygemeldt. Og at en sygemelding ikke betyder, at du må opgive dine ambitioner eller drømme omkring din fremtidige karriere.

Det kan naturligvis være nærliggende at spørge dig selv, om du er god nok til at sige fra eller at finde andre forklaringer på, at det er din egen skyld at du er blevet ramt at stress. Inden du graver for dybt i dig selv for at finde årsagen, eller bebrejder dig selv for ikke at have gjort det ene eller det andet, så kast et blik på din faktiske arbejdssituation og stil dig selv følgende spørgsmål. Er der mange af mine kolleger, der er eller har været stress-sygemeldte? Hvilke holdninger har min leder til stress? Hvor lydhør er min leder for ændringsforslag? Hvor store beføjelser har min leder til at ændre på arbejdsvilkårene? Hvor belastet er min leder selv? Ud fra dine svar på disse spørgsmål, kan du nu spørge dig selv, om det er realistisk muligt at ændre på dine arbejdsbetingelser, hvis du er verdensmester i at sige fra. Hvis ikke, så brug i stedet dine ressourcer på at fokusere på dine egne behov og grænser. Mærk efter og beslut dig for, hvad du vil og kan klare at være med til.

3. Hvor længe skal jeg være sygemeldt?

Når du normalt er et aktivt og engageret menneske, som er blevet rådet til at sygemelde dig, fordi der er andre mennesker, der har set dine stress-symptomer og har været bekymret for dit helbred, så kan det være svært at acceptere, mere eller mindre frivilligt, at være sat ude af spillet i en periode. Som de fleste andre stress-sygemeldte ønsker du sikkert at komme tilbage til jobbet, så hurtigt som muligt. Det kan være meget svært ved at acceptere, at det kan tage noget tid at komme på fuld omdrejningshøjde igen. Nogle af de bekymringer, som du kan have kunne være følgende:

  • Min chef bliver ved med at spørge mig om, hvornår jeg kommer tilbage- hvad skal jeg svare?”.
  • ”Min virksomhed ser det som en driftsforstyrrelse, når folk er sygemeldte – bliver jeg nu fyret?”
  • ”Hvis jeg er væk for længe, så ligger tingene bare og har hobet sig op til mig, når jeg kommer tilbage”.

Det kan være svært at svare på, hvor lang tid du skal være sygemeldt. Det er forskelligt fra person til person. Det afhænger også af hvor mange stress-symptomer du lider af, hvor alvorlige de er, og hvor længe du har haft dem. Min erfaringer er dog, at du som tommelfingerregel skal regne med minimum 12 ugers sygemelding, før du er klar til gradvist at starte op igen. Det kan synes som lang tid for både dig og din arbejdsgiver. Men det er så vigtigt at du ikke starter op igen, før du er helt klart, ellers risikerer du en ny sygemelding, som ingen er tjent med.

På trods af at stress bliver mere og mere udbredt i erhvervslivet, og stadig flere mennesker må sygemelde sig, så hører jeg desværre stadig om eksempler på mennesker, der er blevet afskediget efter en stress-sygemelding. Hører din virksomhed til dem, der har ry for at afskedige folk, hvis de har været syge, så står du i et alvorligt dilemma; hvad er vigtigst for mig – at have et arbejde eller at være sund og rask? Afhængigt af hvor omfattende og alvorlige dine symptomer er, så kan du sætte tingene på spidsen og spørge dig selv; hvad skal jeg med et arbejde, hvis jeg er død eller stærkt invalideret? Så galt går det forhåbentligt ikke, men du løber en reel helbredsmæssig risiko, hvis du ikke tager dine stress-symptomer seriøst, og giver dig selv den tid det tager at komme på fode igen. En anden ting, der er værd at huske på er, at du ikke må forvente at blive belønnet for at sætte dit helbred på spil, ved at gå på arbejdet, når du er syg.

Mange virksomheder har den politik, at de løbende holder sygesamtaler med den sygemeldte. Her har du mulighed for at informere din leder om, hvor vigtigt det er for dig at vide, at der bliver taget hånd om dine opgaver, mens du er sygemeldt, så du kun skal koncentrere dig om at blive rask. Måske har du ikke overblik over, eller måske kan du ikke huske, hvad du har liggende af uafsluttede opgaver. Du kan derfor bede din chef om, at I ved fælles hjælp gør status. Husk at det ikke er din opgave at tage stilling til, hvem der skal lave arbejdet i stedet for dig. Er der ikke rutiner omkring sygesamtaler i din virksomhed, er det vigtigt at du får en aftale med din chef, så du sikrer dig, at der ikke ligger opgaver i bunkevis, når du kommer tilbage. Husk i den forbindelse at få sat en auto-reply på din mail, hvor der står hvem folk skal henvende sig til, mens du er fraværende.

4. Hvordan skal jeg håndtere mit netværk og sociale relationer?

Når du er stress-ramt har du ikke de samme reaktioner og den samme adfærd, som du plejer at have. Dine tanker er sikkert koncentreret om andet, end de plejer at være. Også dit humør er givetvis anderledes end vanligt. Du er sikkert meget mere følsom og føler dig mere sårbar end ellers. Det kan være svært for dine omgivelser – og for dig selv, at forstå hvad der sker med dig. Måske oplever du, at du ikke får den hjælp, som du har brug for eller fra dem, som du havde forventet det fra. Måske oplever du ligefrem at der er nogen, der forsøger at undgå dig.

Selv om der dagligt er rigtig mange mennesker, der bliver sygemeldt på grund af stress, så er stress desværre stadig et tabu for mange mennesker, og de ved derfor ikke hvad de skal stille op, når de selv eller en person, som de kender, får stress. Nogle af de typiske spørgsmål som plager stress-ramte er følgende:

  • ”Hvad skal jeg sige jeg til min familie?”
  • ”Hvad skal jeg sige til mine venner og nærmeste omgangskreds?”
  • ”Hvad skal jeg sige til min chef og mine kolleger?”

Typisk er du mere irritabel og har en kortere lunte, når du er stress-ramt. Måske har du også lettere til gråd og græder over det mindste. Eller du orker ikke at lave noget af alt det du plejer at ordne derhjemme. Det kan ikke undgå at påvirke dine børn og din partner. Det kan være en stor hjælp for dig selv og din familie, hvis du forklarer dem, at du lige nu er anderledes end du plejer at være, fordi du har stress. De skal vide at det ikke er dem, som du er utilfreds med, men at det er stressen, der får dig til at reagere, som du gør. De skal vide at du stadig holder af dem, men at du lige nu har svært ved at vise det, fordi stressen driller dig. De skal også vide at du ikke kan ordne alt det, som du plejer, fordi du skal koncentrere dig om at blive rask. Og at de kan hjælpe dig med det, ved at give en hånd med.

Jo mere åben og ærlig du er omkring din situation, jo større sandsynlighed er der for, at du får den forståelse og støtte fra din omgangskreds, som du har brug for. Måske orker du ikke lige nu at tale i telefon, chatte, besvare mails eller sms´er. Måske har du lige nu ikke energi til at deltage i fester og andre sociale arrangementer. Eller måske har du lige nu ikke overskud til at dyrke dine sædvanlige sportsaktiviteter eller andre fritidsinteresser sammen med vennerne. Forklar dine venner og bekendte, at du i denne tid har brug for at køre på lavt blus og at du derfor ikke er så aktiv og initiativrig, som du måske plejer at være. At de må bære over med, at du måske har længere ”svartider” på deres henvendelser, end du plejer at have. Fortæl dem også gerne, hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig.

Det kan være svært for din leder og dine kolleger at vide, hvordan de skal forholde sig til dig. Nogle kan være bange for at forstyrre, mens andre kan være i tvivl om, hvad de skal sige og gøre. Derfor hører du måske ikke noget fra nogen. Det kan virke underligt og meget sårende, hvis du er vant til at have en god og daglig kontakt med dem. Det kan også i denne sammenhæng være en god idé at være åben omkring din situation. Du kan bede din leder om at informere dine kolleger om årsagen til din sygemelding, i hvilke situationer hvor de eventuelt gerne må kontakte dig, og hvilke informationer, som du eventuelt gerne vil have, mens du er sygemeldt. Du skal være meget specifik og konkret i dine formuleringer og fokusere på, at det primære formål med kontakt er at holde det sociale fællesskab vedlige. Hvis du ikke ønsker kontakt med kolleger, at det også vigtigt at melde det ud. Det kan du gøre ved at sige, at du lige nu har brug for absolut ro og ikke at skulle forholde dig til noget som helst, der minder om arbejde.

5. Hvordan bruger jeg tiden bedst muligt?

Hvad enten du er fuldtidsansat eller deltidsansat, så er du er vant til at bruge et antal timer på dit daglige arbejde plus din transporttid frem og tilbage. Disse timer får du nu til din egen rådighed. For de fleste er det naturligvis en meget uvant situation. Da der ikke er en éntydig kur og behandling mod stress, kan du nemt komme til at opleve at du står i et tomrum og ikke ved, hvad du skal bruge tiden til eller hvordan du bruger den bedst, for at komme på fode igen.

Nogle af de bekymringer og overvejelser som jeg oftest hører, det er:

  • ”Hvordan skal jeg få det bedre, når jeg ikke orker at lave noget som helst?”
  • ”Hvordan kan jeg tage den med ro, når det hele flyder omkring mig?”
  • ”Hvordan skal jeg få tiden til at gå, hvis jeg ikke må lave noget?”

Du kan starte med at give dig selv lov til ikke at orke noget som helst i det tidsrum, som du normalt bruger på arbejde og transport. Det er din tid og du må bruge den til lige præcis det du vil. Du skal ikke nå noget bestemt og du skal ikke udrette noget. Det eneste formål der er med tiden er, at din hjerne skal slappe af, fordi den er blevet overbelastet. Hvis du kun orker at sove eller ligge i sengen hele dagen, så gør du det. Hvis du kun orker at se fjernsyn eller kigge i ugeblade, så er det det du gør. Hvis du kun orker at sidde og kigge ud af vinduet, så er det også ok.

Når du pludselig går derhjemme hele dagen, får du måske øje på alle de ting i hjemmet, som trænger til at blive gjort, de halvfærdige projekter eller de store bunker af et eller andet. Også her kan du med fordel begynde med at give dig selv lov til at holde fri – fri for krav og forpligtelser. Dine projekter er jo normalt ikke noget, som du plejer at kunne ordne i din arbejdstid, så hvorfor skulle du lige stille krav til dig selv om at det skal ordnes nu? Giv kun dig selv lov til at lave det, der er lystbetonet og som giver dig energi i den tid, der er din tid. Hvis du kan lide at fjerne skvalderkål, så gør du det. Hvis du synes det er hyggeligt at male væggene, så er også ok. Men hvis du går og får dårlig samvittighed over, at du burde lave en masse praktiske ting, når du nu ”bare” går derhjemme, så skulle du måske hellere gå ud – gå en tur i smukke omgivelser, sætte dig på en hyggelig café og betragte livet omkring dig, eller gå på kunstmuseum. I princippet er det ligegyldigt hvad du gør, bare det giver dig ro og fjerner din opmærksomhed fra alt det du mener at du burde gøre.

Det er næsten umuligt at lave ikke noget. Når du spiser, lavet du noget. Når du sover, laver du noget. Når du sidder og kigger ud af vinduet, laver du noget. Så du må gerne lave noget, selv om du skal give din hjerne ro. Du kan begynde med at give dig ekstra god tid til at lave dine daglige rutiner. Din morgenmad kan du kræse omkring, lave den lækker og indbydende, og give dig god tid til at spise den og nyde den. Dit bad kan du give dig god tid til og nyde det. Din morgenavis kan du fordybe dig i eller du kan i ro og mag se nyhederne. Du kan give dig god tid til en daglig gåtur i det tempo, der passer dig. Du kan slappe af med en god bog eller være sammen med mennesker, som du kan lide, og som giver dig god energi. Mennesker som du kan tale med om din situation og om hvordan du har det. Du kan meditere og lave afspændingsøvelser. Mulighederne er mange, blot du sørger for at du ikke stiller krav til dig selv om, at du skal præstere noget eller opnå noget bestemt, andet end at have det rart og lave de ting, der gør dig glad og giver dig energi.

6. Hvad skal jeg undgå at bruge tiden på?

Er du vant til at have en arbejdsdag med en lang række målsætninger, der skal opfyldes og resultater, der skal nås, så vil du muligvis opleve en frygt for at komme bagud, mens du er sygemeldt. Har du samtidig et aktivt fritidsliv, der tager en stor del af din fritid, så har du sikkert en masse hængepartier på forskellige områder, som du lige skal ordne en dag, når du får tid. Det kan derfor være fristende at planlægge at skulle nå en række projekter, når du får en masse tid til din rådighed. Det kan være svært at acceptere, at du måske slet ikke kan se nogen resultater af din dag. Det er derfor ikke ualmindeligt at du straks går i gang med at planlægge en masse, selv om du måske slet ikke oplever at du rent faktisk har energien til det, men blot tænker, at du da må bruge tiden til noget fornuftigt. Faldgruberne kunne lyde sådan:

  • ”Nu kan jeg endelig få lavet det oplæg omkring produktudvikling, som jeg så længe har tænkt på, og så kan jeg rydde op i alle mine mails, og få besvaret de sms´er som jeg har ikke har nået”.
  • ”Nu kan jeg endeligt få ryddet op i skabene og få smidt noget af alt det ud, som jeg ikke bruger mere. Jeg kan også gøre hovedrent, rydde op i kælderen, og reparere de ting, der er gået i stykker. Det er også lang tid siden vi har holdt en rigtig fest”.
  • ”Hvad er der galt med mig? jeg må lære at forstå mig selv noget bedre. Jeg har også hørt at det er godt med en masse motion. Måske skulle jeg bruge tiden til at træne mig op til at deltage i det næste maratonløb i New York?”

Selv om det er fristende at forsøge at gøre sig nyttigt arbejdsmæssigt, selv om du er sygemeldt, så er det ikke nogen god idé at arbejde, når du er sygemeldt. Dels kan det være svært at sætte grænsen og dels er det jo ikke det, der er formålet med en sygemelding. Din hjerne og din krop er overbelastet og trænger til ro fra alt, hvad der ligner målsætninger og resultater.

Også på privatfronten gælder det, alt du skal holde fri fra alt, hvad der minder om burde-opgaver. Du skal tillade dig selv, at det i denne periode er din ”ret og pligt” ikke at foretage dig andet end det, der er allermest nødvendigt, for at holde dagligdagen kørende. Det er OK, at du ikke kan checke en lang række aktiviteter af, når din dag er gået.

Selv om du nu har god tid til at granske i dig selv, og måske får lyst til at kaste dig over forskellige selvudviklingsbøger eller lignende, så er vores råd, at du styrer din lyst i denne periode. Stress er ikke noget, der rammer bestemte personlighedstyper og det er ikke din egen skyld at du har fået stress. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, og stress er en reaktion på nogle belastende vilkår, som alle mennesker kan komme ud for. Det giver derfor ikke mening at forsøge at finde årsagen i dig selv. Overdreven motion er heller ikke godt for dig, når du har stress. Hvis du ikke er vant til at dyrke motion på højt plan, så er det ikke nu du skal starte. Din krop er overbelastet og har brug for ro og hvile. Du kan løbe de ture, som du måske plejer at løbe, men det er ikke nu du skal sætte dig nye mål for dine egne rekorder.

7. Hvordan lærer jeg at tage den med ro?

Måske er du vant til at have lange to-do-lister, både på dit arbejde og hjemme. Du er sikkert også vant til at kunne lave rigtig mange forskellige ting i løbet af en dag; organisere og arrangere det ene eller det andet, deltage i møder, være med til forskellige aktiviteter. Du bliver ikke stresset af alt det, som du når at lave, men af alt det, som du ikke når at lave. Lige nu orker du sikkert ikke at lave ret meget, men har alligevel svært ved at finde roen, fordi din hjerne stadig er optaget af alt det, som du ikke har nået at lave og som du synes du burde lave. De typiske bekymringer kan lyde således:

  • ”Jeg orker ikke noget, men jeg kan da ikke bare ligge i sengen og sove hele dagen”.
  • ”Jeg har allermest lyst til at være alene, men er det ikke asocialt?”
  • ”Jeg kan ikke finde ro ret længe, mine tanker myldrer rundt i mit hoved”.

Jo, du kan godt blive i sengen og sove hele dagen, hvis det er det, som du har brug for. Din krop og dit sind har brug for ro og hvile. Når du sover, kan du ikke bekymre dig om noget som helst, og du skal ikke nå noget bestemt. Husk også dig selv på, at du ikke skal nå at lave mere end du plejer at lave derhjemme.

Det er OK at tillade dig selv at være super egoistisk lige nu. Det er kun dig, der kender dine grænser for, hvad du kan forholde dig til. Hvis du kun orker at forholde dig til dig selv lige nu, så er det OK. Du kan futte rundt med morgenhår hele dagen, hvis det er det du har lyst til. Du skal ikke præstere noget eller leve op til noget lige nu. Du kan gå en lille tur for at få noget frisk luft, hvis du trænger til at komme lidt ud – og du behøver ikke at stoppe op og snakke med dem du kender på vejen, du kan nøjes med at hilse.

Gør dig selv den tjeneste, at du lige nu dropper alt hvad der hedder to-do-lister. De tjener kun det formål at minde dig om alt det, som du ikke har energi til at lave. I stedet kan du indføre en ”parkeringsplads” – et sted, hvor du skriver de tanker ned, som bliver ved med at myldre rundt i dit hoved. Du skal ikke forholde dig til dem, blot parkere dem, så du ved hvor de er, så du kan tage stilling til dem, når du får mere energi. Når du har parkeret dem, løber de ingen vegne, og de er ude af dit hoved.

8. Bliver jeg nogensinde rask igen?

Når du normalt er et velfungerende mennesker, der lige pludselig befinder dig i en situation, hvor du har svært ved at huske alt det, som du plejer at have styr på, har svær ved at koncentrere dig eller vågner mange gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen, så kommer der typisk følgende spørgsmål:

  • ”Får jeg nogensinde min hukommelse tilbage igen?
  • ”Jeg har mistet min koncentrationsevne og jeg tvivler på om jeg bliver normal igen”.
  • ”jeg sover så dårligt om natten og det bekymrer mig hvor længe jeg kan holde til det”.

Du bliver helt sikkert rask igen. Både hukommelses-, koncentrations- og søvnbesvær er netop typiske følger af stress. Disse symptomer aftager gradvist, når du sørger for at give dig selv ro og afslapning. Så restituerer din krop og dit sind sig selv.

Nyere forskning viser, at mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) har en positiv virkning på disse stresssymptomer. Du kan optræne din evne til at være bevidst, nærværende og opmærksom ved hjælp af mindfulness-øvelser og guidede meditationer.

9. Hvordan kan jeg få hjælp fra mit netværk?

Lige så svært det kan være for dig selv at forstå, hvad der sker med dig lige nu, lige så svært kan det være for dine omgivelser at forstå, hvad der sker med dig. Måske aner de ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe dig, og måske ved du det heller ikke selv. Typisk høre jeg følgende udtalelser:

  • ”Mine venner snakker mig bare efter munden”.
  • ”Min familie forstår mig ikke – de synes bare jeg skal tage mig sammen”.
  • ”Jeg får en masse råd, som jeg ikke kan bruge til noget”.

Måske har du mere brug for hjælp og aflastning fra dine venner, fremfor snak. Jo mere konkret du kan blive, jo nemmere er det at give dig den hjælp, som du har brug for. Du kan f.eks. sige; ”lige nu har jeg ikke lyst til at snakke så meget, men det ville være en stor hjælp for mig, hvis du ville give en hånd med…….”

Du gør det bedste, som du kan lige nu. Husk også din familie på, at den tid, som du normalt bruger på dit arbejde, ikke nu er en tid, der skal bruges på ekstra hjemlige gøremål og huslige pligter. Den skal bruges på at du fokuserer på dig selv og på at få det bedre. Derudover kan det være nødvendigt at du også får aflastning fra de familiemæssige aktiviteter, som du har ansvaret for i din normale fritid. Også her gælder det om at være meget konkret. F.eks; ”jeg vil rigtig gerne tage min tørn herhjemme, men lige nu er jeg så træt, at jeg ikke kan overskue noget. Det vil derfor være en rigtig stor hjælp for mig, hvis du vil aflaste mig ved at gøre……..”. Måske har du også brug for mere omsorg og opmærksomhed end ellers. F.eks. kan du sige; ”lige nu har jeg bare lyst til at være mig på 5 år og blive nusset og holdt om”.

Du kan hjælpe dig selv til at få de råd fra andre, som du kan bruge, ved at styre samtalen hen imod dine interesser. F.eks.; ”kender du nogen, der ved noget om….?”, ”kender du nogen, der har prøvet at…….?”,eller ”ved du hvor jeg kan få hjælp til at……?”. Ved denne type af spørgsmål hjælper du også andre til at målrette deres råd til dig, så de ikke famler i blinde, men ved hvor du er i din søgen lige nu.

10. Hvordan kan jeg få professionel hjælp?

  • ”Jeg skal ikke til lægen, for han/hun giver mig sikkert bare lykkepiller”.
  • ”Jeg er jo ikke skør, så jeg skal ikke til psykolog”.
  • ”Jeg har ikke råd til at få professionel hjælp”.

Det er godt med en sund skepsis i forhold til at tage medicin. Har du som følge af stress fået angst eller en depression, kan det dog være en hjælp at få angstdæmpende medicin eller medicin med anti-depressiv virkning i en periode. Det er klart at medicinen ikke hjælper på at fjerne årsagerne til at du har det, som du har, men den kan hjælpe dig til at klare hverdagen og mindske dine lidelser. På den måde kan du få overskud til at bearbejde dine oplevelser, tackle din nuværende situation og overveje hvad du gør fremover, for at undgå tilbagefald.

Nogle mennesker kan frygte at de er ved at blive skøre, når de er ramt af stress, fordi de reagerer på en måde, som de ikke er vant til. Hos en erhvervspsykolog, der har specialiseret sig i arbejdsrelateret stress, kan du får råd og vejledning til at håndtere dine reaktioner og oplevelser omkring stress, og hvordan du skal klare at vende tilbage til jobbet igen. Her vil fokus oftest være på, hvordan du tilrettelægger og tackler dine arbejdsmæssige udfordringer og de forhold i dit arbejde, som fremkalder din stress, men med et naturligt hensyn til at det også skal hænge sammen for dig i dit privatliv. Har du angst eller depression kan du hente hjælp hos en klinisk psykolog, som kan tilbyde dig terapi. Her vil I oftest gå tættere på din personlige historie og gå dybere ind i dit liv generelt set. Der er flere muligheder for at få økonomisk hjælp til professionelle stress-behandlere. Du kan tale med din læge om at få en henvisning til psykolog eller psykiater. Hvis du har en sundhedsforsikring, er der mulighed for tilskud til psykologhjælp. Måske har din arbejdsplads en sundhedsforsikring, der dækker psykologhjælp. Endeligt er der flere og flere virksomheder, som vælger at betale for psykologhjælp til deres stress-ramte medarbejdere.

Log ind formular

Følg Acosti

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)