Igennem årene har jeg som erhvervspsykolog arbejdet med rigtig mange mennesker, der har været ramt af stress. Når jeg sammen med dem har gennemgået deres oplevelser i tiden op til det tidspunkt, hvor de brød sammen og ikke kunne klare mere, viser det sig meget ofte, at de har fået rigtig mange advarsler undervejs, som de har slået hen eller ignoreret.  

Der er en lang række fysiske og psykiske symptomer på stress – men du kan godt have stress, selv om du bare har få af symptomerne. Stress kan påvirke både vores humør, vores følelser, vores adfærd og det vi fornemmer i vores krop. Det veksler fra menneske til menneske, hvordan deres krop og psyke reagerer på stress. Det vigtigste er at være opmærksom på, når der sker væsentlige ændringer i krop og psyke. Ændringerne er vores alarmsignaler på, at der er et eller andet galt, som det er vigtigt at reagere på. Her vil jeg gennemgå 10 af de typiske symptomer på stress, som du skal lytte til og reagere på.

Jeg vil bruge Kim som et eksempel. Kim er 40 år og afdelingsleder i en større virksomhed. En dag, hvor Kim er til et af de sædvanlige ledermøder, bryder han pludselig grædende sammen. Han græder hulkende som han aldrig har grædt før – tilsyneladende helt uden grund. Kim ænser ikke hvad der sker omkring ham. Hans kolleger ser chokeret til, indtil en af dem tager affære. Han følger Kim ud af mødelokalet og ind på et lukket kontor. Kims gråd fortsætter og han ryster over hele kroppen. De sidder en tid sammen og Kims gråd stilner gradvis af og han falder mere til ro. Han er både forvirret og flov, og begynder at undskylde sin mærkelige opførsel. Kims kollega beroliger ham og siger, at det skal han ikke tænke på – det er måske en reaktion på lang tids hårdt arbejde og overbelastning. Han foreslår Kim at de kontakter HR-chefen, for at høre om mulighederne for hjælp til Kim.

Kim får en længere snak med HR-chefen, der råder Kim til at sygemelde sig og tage den med ro i den næste tid. Hun informerer Kim om at virksomheden vil stille psykologhjælp til rådighed, så han kan komme ovenpå igen. Kim ringer til sin kone og fortæller, hvad der er sket, og de aftaler at hun kommer og henter ham.

Lad os se nærmere på, hvad det er for stress-symptomer, som Kim har oplevet igennem den senere tid, men ikke har reageret på.

1. Koncentrationsbesvær

Kim sidder en dag i sin bil, som er parkeret i carporten ved hans hjem. Han har en oplevelse af at han lige er vågnet fra en drøm. Han er noget forvirret. Han ved ikke om han var på vej til arbejdet eller på vej hjem fra arbejdet. Han sidder noget tid og prøver at komme i kontakt med sin hukommelse, men der var helt tomt. Her ser på sit armbåndsur, Viserne står på kl. syv – men det er ikke til at afgøre om det er kl. syv morgen eller kl. syv aften. Pludselig får han den ide, at han kan regne det ud ved at se efter madpakken i sin taske. Hvis den er der, er det stadig morgen og han var på vej til arbejde, og er den der ikke, er han lige kommet hjem. Madpakken er der ikke, så han konkluderer at han allerede har været på arbejdet. Han er noget rystet og tænker på, om han måske har haft en lille blodprop. Han slår tanken væk og går ind i huset til familien. Han fortæller ikke noget om oplevelsen.

På arbejdet har Kim ofte svært ved at koncentrere sig. Han kan sidde længe og kigge ud i luften, mens tankerne myldrer rundt i hovedet på ham, inden han går i gang med en opgave. Når han går i gang med opgaven, kommer han lige i tanke om, at han skal huske at besvare en mail og går i gang med det. Midt i mailen kommer han i tanke om, at han lige skal huske at ringe til en kunde. Der er optaget, men det minder ham om at han skal have fat i en kollega, som skal ordne nogle ting for ham. På vejen hen til kollegaen, møder han en medarbejder, der lige vil informere ham om noget. Efter samtalen går han tilbage til sit kontor, kigger på sit skrivebord, og begynder at rydde op i en bunke papirer på bordet, indtil telefonen ringer. Det minder ham om at han skal huske at ringe til kunden. Når arbejdsdagen er slut har han ikke nået noget af det, som han havde planlagt. Han beslutter sig gang på gang for, at han må starte dagen med at lave en to-do-liste, men næste dag fortsætter på samme måde, som den forrige.

Fakta: Stress påvirker koncentrationsevnen. Små black-outs, tankemylder og at gå i gang med mange ting, uden at afslutte dem, er karakteristiske tegn på at koncentrationsevnen er påvirket.

2. Hukommelsessvigt

Kim er med sin familie på en ferie i Spanien. De sidder på en restaurant og kigger på menukortet, som er på spansk. Kim spørger sin kone hvad ”solomillo” betyder. Hans kone kigger forundret på ham og spørger om han laver sjov med hende, for det samme spørgsmål har han allerede stillet hende to gang. Hun har to gange svaret at det er højreb. Kim kigger forundret på sin kone og spørger hende, om hun laver sjov med ham. Han mener bestemt at han kun har spurgt hende denne ene gang. Kim slår den hen med en tanke om, at det nok er på grund af varmen, eller det glas hvidvin, som han nok lige fik drukket lidt for hurtigt.

Senere på ferien kører de en tur i bjergene. De kører gennem en lang bjergtunnel. Da de kommer ud af tunnelen, glipper Kim med øjnene, da han ser ud på det skarpe lys og den blå himmel. Han kan ikke huske hvor de er. I hvilket land de er, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen. Kim spørger sig selv, om han kan huske hvad han hedder og hvor gammel han er. Det kan han godt. Han tager et fastere greb om rattet, mens han kører og prøver at huske hvor de er. Gradvis dukker det frem fra hans hukommelse. Kim fortæller ikke noget om oplevelsen. Han slår det hen med at han nok bare er ved at blive gammel.

Fakta: Stress påvirker hukommelsen. Når hjernen er overbelastet, kan den ikke længere holde styr på, hvor de forskellige data hører til.

3. Hyppige infektioner

I det sidste halve år har Kim været meget mere syg end han plejer at være. Han har haft flere forkølelser, som han har haft svært ved at komme af med. Han har fået flere penicillin-kure, for både bihulebetændelse og halsbetændelse.

Selv om Kim har haft det rigtig skidt, så er han gået på arbejdet hver dag, som han plejer. Hver gang Kim kommer syg på arbejdet, bemærker flere af hans kolleger det, og spørger ham om det ikke er bedst, at han går hjem i seng, så han kan blive ordentligt rask. Kim slår det hen med, at det ikke er så slemt, og at han allerede havde det bedre. Kim synes ikke han kan blive hjemme på grund af en smule forkølelse – og hvem skal så lave hans arbejde?

Fakta: Stress påvirker immunforsvaret. Det betyder at du derfor er mere modtagelig for infektioner end normalt. Stress kan også forværre symptomerne på kroniske sygdomme, så som allergi, astma, psoriasis og forhøjet blodtryk.

4. Mavesmerter

Kim har ondt i maven – en knugende fornemmelse. Nogle gange er smerterne mere voldsomme end andre gange. Som regel aftager smerterne i løbet af weekenden, men tager til igen søndag aften. I ferien forsvinder de helt efter de første feriedage, men kommer igen hen imod slutningen af ferien.

Kims kone er bekymret, fordi det har stået på igennem længere tid. Kim må ofte tage smertestillende piller, for at dulme smerterne. Hun opfordrer Kim til at gå til lægen, for at få undersøgt om det er noget alvorligt. Kim synes ikke det er nødvendigt at gå til lægen. Han mener at det nok er fordi han ikke kan tåle at drikke så meget kaffe, som han drikker på arbejdet.

Fakta: Stress øger anspændtheden i kroppen, som ofte sætter sig som mavepine, hovedpine, smerter i underlivet for kvinders vedkommende, eller som muskelsmerter generelt.

5. Vægttab

Kim har som oftest madpakke med på arbejdet, men det sker oftere og oftere at han kommer hjem med den igen. Han har simpelthen ikke nået at spise den. Når hans kolleger kommer og spørger om han skal med ned i kantinen og spise frokost, bliver han tit overrasket over, at det allerede er frokosttid. Han skal lige være færdig med det han er i gang med, så vil han gå ned i kantinen og spise sammen med dem. Han fortsætter med at arbejde og kommer først i tanke om aftalen, når kantinen har lukket. Eller han har lige så travlt, så han vil blive på kontoret og spise sin mad, mens han arbejder. Ofte registrerer han slet ikke, at han er sulten og glemmer at spise.

Når han kommer hjem fra arbejdet og sidder ved middagsbordet, har han heller ikke den store appetit, og sidder og stikker lidt til maden. Han har tabt sig så meget, at hans venner er begyndt at spørge ham, om der er noget galt – om han er syg. Kim benægter og joker med at man jo må holde på formerne, når man er en mand i hans alder. Han er kun glad for at han har tabt sig. Der var jo røget nogle ekstra kilo på i de sidste år, så det er ikke nogen skade til at tabe sig lidt igen.

Fakta: Når kroppen er i en tilstand af stress, er hele det indre system hyperaktivt. Dette medfører en øget proteinnedbrydning pga. den høje belastning, og fordi kroppen ikke har ro eller ressourcer til genopbygning. Et givent vægttab vil således også bestå af en egentlig nedbrydning af kroppen, og ikke kun af fedtvævet. Vægtøgning kan også være et stress-symptom. Det kan skyldes, at du ændrer dine sunde madvaner og griber til mere usunde madvaner, når du har for travlt, dropper motionen eller trøstespiser.

6. Søvnbesvær

Selv om Kim er meget træt, når han går i seng om aftenen, så har han svært ved at falde i søvn. Han har en indre uro. Han ligger og vender og drejer sig, nogle gange i flere timer, før han endelig falder i søvn. Han vågner tit flere gange i løbet af natten, ofte med et sæt, og med en tanke om, at han har sovet over sig. Han har svært ved at falde i søvn igen og tankerne myldrer rundt i hovedet på ham. Situationen har stået på igennem længere tid.

Kim plejer at sove så snart han lægger hovedet på puden, så han undrer sig over, hvorfor han ikke længere sover så godt. Han slår det hen med, at der vist er noget om, at man ikke har et så stort søvnbehov, når man bliver ældre, så det må være et begyndende alderdomstegn.

Kim har en meget ubehagelig oplevelse. Det er en af de aftener, hvor han ikke kan falde i søvn. Han ligger i timer og vender og drejer sig. Han går til sidst ind i stuen og falder endelig i søvn på sofaen.

Pludselig vågner han med et sæt. Han kan ikke trække vejret. Han er badet i sved og han ryster over hele kroppen. Hans hjerte banker voldsomt. Han vil åbne øjnene, men han kan ikke. Han vil bevæge sig, men han kan ikke. Han vil græde, men han kan ikke. Med ét står ordet ”død” meget klart i hovedet på Kim. Det næste ord der kommer til ham er ”åndedræt”. Han begynder så at give sig selv instruktioner i at trække vejret langsomt og dybt. Det er svært. Han hiver stadig efter vejret, men lidt efter lidt får han kontrol over sit åndedræt og kan til sidst trække vejret normalt. Hans temperatur falder til det normale og hans krop falder langsomt til ro. Hjertet har igen fundet sin vante rytme.

Kim ligger en tid og spekulerer over det der er sket, før han falder udmattet i søvn. Han fortæller ikke om sin oplevelse, men slår den hen med at han sikkert har haft mareridt og bare ikke kan huske det.

Fakta: Søvnbesvær skyldes at kroppen og psyken er i et konstant alarmberedskab, som følge af et længerevarende pres og overbelastning. Stresshormonerne pumper rundt i kroppen. Det giver en indre uro, som betyder at det kan være svært at falde til ro.

7. Manglende sexlyst

Kim plejer at have et aktivt og godt sexliv, men han har i den senere tid mistet lysten til sex, og der går efterhånden længere og længere tid imellem at han overhovedet tænker på sex. Når hans kone tager initiativ til sex, føler han sig tit for træt og uoplagt, og vil hellere sove. Når han endelig får lyst, sker det flere og flere gange at potensen svigter ham, allerede inden han kommer i gang, eller også sker det midt i akten. Kim er frustreret og føler sig meget lidt mandig, når det sker. Han har svært ved at tale med sin kone om det, og ved ikke hvad han skal stille op. Han trækker sig mere og mere fra sin kone, og forsøger helst at undgå fysisk kontakt, af skræk for at det skal ende med endnu en dårlig oplevelse. Han føler sig mere og mere usikker – og bliver også nervøs og bange, ved tanken om at hans kone måske vil finde sig en elsker, eller måske ligefrem forlade ham. Kim taler heller ikke med andre om det, synes det er lidt pinligt. Han læser i en artikel, at ca. 50 % af mænd over 40 år lider af potensproblemer, og slår sig til tåls med, at det nok er et vilkår, som han må lære at leve med. Han tænker at han måske skal prøve med Viagra.

Fakta: Stress kan påvirke både sexlysten og potensen. Når potensen svigter, sker der ofte en selvforstærkende reaktion. Selve angsten for at potensen vil svigte, kan i sig selv føre til svigtende potens. For kvinders vedkommende gælder det også at lysten mangler. De kan tillige opleve smerter i underlivet på grund af muskelspændinger, som så forstærker den manglende lyst.

8. Irritation

Kim er normalt et forholdsvist roligt og afbalanceret menneske. I den seneste tid har han haft flere sammenstød med kolleger. Han synes ikke de laver deres arbejde ordentligt og han hidser sig op over de mindste fejl. Når han påpeger fejlene, får han gjort det med en ret aggressiv tone, som resulterer i diskussion og sure miner. Han farer op over den mindste uregelmæssighed i arbejdet, og han bliver frygteligt provokeret, hvis han medarbejdere kommer med ændringsforslag til planerne.

Kims kolleger kan ikke undgå at bemærke hans dårlige humør. Flere af dem har spurgt ham, hvorfor han går rundt og er så sur – han plejer at have en god humoristisk sans, som de ikke har set længe. Kim affærdiger dem – han er da ikke sur eller vred, men man kan da ikke gå rundt og grine hele tiden.

På hjemmefronten mærker familien også Kims ændrede humør. Han starter med at skælde ud, så snart han kommer ind ad døren – over sko, der står det forkerte sted i entreen – tøj, der ikke er lagt på plads – legetøj, der ligger på gulvet – kopper, der står på bordet. Han fortsætter under middagen med at irettesætte børnene hele tiden – de smasker og spiser ikke ordentligt – de sidder ikke pænt ved bordet – de snakker med mad i munden og de taler alt for højt. Normalt er det ikke noget, som Kim går så højt op i. Kims kone påtaler at hun synes at han er for skrap overfor børnene. Kim bliver frygteligt irritereret over at hun skal komme her og rette på ham. Han føler sig svigtet og afvist, når hun retter på ham, fremfor at bakke ham op.

De skændes mere og mere hyppigt. Kim kone begynder at forsvare børnene, når de hører på, fordi hun synes Kim er urimelig overfor dem. Kim føler sig udenfor og uretfærdigt behandlet. Han vil gerne have en dybere snak med sin kone, men ved ikke hvordan han skal tage hul på den. Han skubber det hen og udskyder det – til en dag, hvor de har god tid.

Fakta: Stress påvirker humøret. Den konstante overbelastning og det manglende overblik kommer til udtryk i en ”kort lunte”, som kan bunde i en oplevelse af uretfærdig behandling.

9. Manglende engagement

Normalt er Kim glad for sit arbejde. Han har været i firmaet i en del år. Han har arbejdet sig op gennem systemet til den lederstilling han har i dag. Hans job er både spændende, udfordrende og meningsfyldt, og han udvikler sig både fagligt og personligt. Han synes lederjobbet er interessant og det passer godt til hans ambitioner. Han vil gerne være en anerkendt og dygtig leder, og læser gerne bøger og avisartikler om aktuelle ledelsesemner og -dilemmaer i sin fritid.

I den senere tid har han mistet gejsten. Han føler sig trist og modløs, når han trækker sig selv på arbejdet mandag morgen – med tanker om, at det godt snart må være fredag eftermiddag igen. Han slæber sig gennem dagen og har ikke rigtig lyst til at engagere sig i noget. Han plejer at være meget effektiv og organiseret i sin måde at arbejde på, men oplever oftere og oftere, at han drejer rundt om sig selv, ikke rigtig får gjort noget færdigt, og bliver mere og mere i tvivl, når han skal træffe beslutninger, både for sig selv og på andre vegne.

Kim forklarer overfor sig selv, at hans manglende engagement skyldes, at han måske har været i firmaet for længe – at det måske også er på tide at se sig om efter et andet job, måske har han stræbt for højt?

Fakta: Stress påvirker energien, gnisten, gejsten og engagementet. I værste fald kan stressen føre til depression og angst, som påvirker selve livslysten.

10. Træthed

Kim hører til den aktive og udadvendte type. Han kan lide at holde sig i form. Han spiller fodbold på det lokale old-boys-hold, går jævnligt i fitness-centret og løber gerne et par gange om ugen i den nærliggende skov. Han har som regel også gang i et eller andet projekt på huset. I weekenderne plejer de at arrangere middage med venner og familie. Det sker også, at han går til fodboldkamp med fodboldkammeraterne eller tager en tur i byen med dem. Han er heller aldrig bleg for at give en hånd med, når en af vennerne har brug for praktisk hjælp.

I den senere tid har Kim mistet gnisten. Han er træt og orker ikke ret meget. Når han kommer hjem fra arbejdet, har han allermest lyst til bare at smide sig på sofaen og lave absolut ingenting. Når de har spist sætter han sig til at se nyhederne i TV, mens han sidder og småblunder. Han har droppet sin motion – han synes ikke han har kræfterne til det. Det sker også oftere og oftere at han melder afbud til fodbold, med en undskyldning om at han har en vigtig opgave. Der bliver længere og længere tid mellem hygge-middagene – han har mest lyst til at være alene.

Tingene er begyndt at flyde omkring ham. Han går ustandselig rundt med dårlig samvittighed over, at han ikke kan tage sig sammen til at lave noget. Han har heller ingen energi til at lege med børnene, som han plejer. Han bliver mere og mere eftergivende overfor dem – orker ikke at tage konflikterne. Hans kone er også begyndt at brokke sig mere og mere. Kim føler sig magtesløs og handlingsrammet. Han kan ikke se en vej ud af den onde cirkel, som han oplever at han er kommet i. Hans tanker kredser om at han er en dårlig far, en dårlig ægtemand og en dårlig ven – at han ikke duer til noget. Det ville måske være meget bedre, hvis han boede for sig selv og ikke blev så presset af alle pligterne. Kim skubber tankerne væk og trøster sig selv med, at det nok skal blive meget bedre, når de får ferie.

Fakta: Stress tærer på ressourcerne, både de fysiske og de psykiske. Det konstante alarmberedskab, som du er i, giver en uovervindelig træthedsfornemmelse. Trætheden bliver heller ikke mindre, hvis du samtidig sover dårligt om natten.