Outplacement

Få hjælp til outplacement, når I siger farvel til medarbejdere

Når I siger farvel til en medarbejder, sender I samtidig et signal til omverdenen om jeres virksomhed. Og uanset hvor glad en medarbejder har været for at være ansat hos jer, kan tiden op til og efter en afskedigelse fylde mere end alle de gode år. Fordi det kan være så traumatiserende at blive fyret. Vil I sikre jer, at I siger farvel på en ordentlig måde, er et outplacementforløb som regel en god løsning.

Som erhvervspsykolog og tidligere personalechef kan jeg hjælpe dine medarbejdere gennem hele processen. Både med at bearbejde følelserne og chokket i forbindelse med afskedigelsen og med at finde retningen og få et nyt job. På den måde kan I opnå, at medarbejderne går fra at være fortørnede og vrede til at blive gode ambassadører.

 

Individuelle outplacementforløb

Når jeg hjælper med outplacement, hjælper jeg typisk medarbejderen med at

  • bearbejde afskedigelsen
  • afklare sine faglige og personlige styrker, og finde ud af, hvad han eller hun har lyst til at arbejde med fremover
  • gennemskue jobindhold og kompetencekrav i jobannoncer, at skrive jobansøgningen og CV
  • finde alternative jobsøgningsmuligheder, kreere sit eget job, skrive uopfordrede ansøgninger og sætte gang i netværket
  • forberede og træne jobsamtalen, håndtere kritiske spørgsmål og bekæmpe nervøsitet

Da jeg er en af de få outplacementkonsulenter, der både er erhvervspsykolog og tidligere personalechef, kan jeg hurtigt vurdere kandidatens personlighed og bedre vejlede og styrke motivationen.

Qua min erfaring med at ansætte over 200 personer gennem tiden ved jeg, hvilke snedige spørgsmål, ansøgere kan møde i en ansættelsessamtale. Derfor kan jeg forberede dem på, hvad der vil være hensigtsmæssigt at svare.

Jeg har brugt Annette Hilberts meget professionelle hjælp i forhold til at få afklaret hvilke job, som jeg i fremtiden ønsker at satse på. Annette har undervejs, via vores snakke og små øvelser, i høj grad formået at få mig selv til at blive meget bevidst om mine kompetencer – og ikke mindst hvilke opgaver, som jeg især trives med og som er vigtige for mig i et fremtidigt job.
Takket være Annettes hjælp har jeg nu en komplet og meget fyldestgørende oversigt over mine faglige og personlige kompetencer, som jeg nemt kan bruge i forhold til fremtidige jobansøgninger – samt et meget udførligt CV, som jeg er overbevist om nok skal medvirke til, at jeg inden længe har skaffet mig et job, med de opgaver og udfordringer som jeg især trives med. Jeg kan på det varmeste anbefale Annette Hilbert.

– Irene Dalgaard Pedersen

Faglig sekretær og kasserer
BUPL

Mine samtaler med Annette har været en uvurderlig støtte og hjælp i den situation, jeg pludselig og meget uventet var havnet i.

Annette har været god til at komme med nyttige redskaber med sin vitale gode empati og dygtighed til at vende klynk og chok til energiske og brugbare handlemuligheder med gode værktøjer.

Jeg vil gerne anbefale Annette og gentage min tak for gode råd og vejledning på min vej.

– Jane Søvsø

Tegnsprogstolk
Danske Døves Landsforbund

Log ind formular

Følg Acosti